Følg os på   facebook logo   instagram logo

  • Vestkystens Ferieperle

    Vestkystens Ferieperle

  • Vestkystens Ferieperle

    Vestkystens Ferieperle

  • Vestkystens Ferieperle

    Vestkystens Ferieperle

Ved Henne Strand får du naturskønne oplevelser på alle årstider.

Her er alt hvad dit feriehjerte kan ønske sig, uanset om du er barn eller voksen og om den står på aktiv ferie eller ren afslapning.

Oplev Vesterhavet med de brede sandstrande hvor sommerens glade gæster slikker sol, bygger slotte i sandet, spiller beach volley, sætter drager op eller snupper en frisk dukkert i bølgerne.

Den helt unikke natur rummer store forskelligheder lige i nærområdet; Blåbjerg Plantage med det 64 meter høje bjerg med en fantastisk udsigt. Filsø, Danmarks 6. største sø i et område med masser af dyreliv og Henne Mølleå med udløb i Vesterhavet, for bare at nævne nogle få.

Bilen kan I parkere ved stranden, hvor vi tilbyder mere end 500 p-pladser. Nede i byen er der også flere gode muligheder for parkering tæt ved indkøb og shopping.

Om aftenen kan I nyde solnedgangen i det fantastiske lys ved havet eller I kan slentre en tur gennem den hyggelige by med masser af aktiviteter, et spændende og attraktivt forretningsliv og hyggelige spisesteder, caféer og restauranter. Her er masser af ferie- og overnatningsmuligheder. Over 1200 skønne sommerhuse, gode og veludstyrede campingpladser, lækre appartments, vandrehjem og meget andet.  Velkommen til Henne Strand og skønne oplevelser for livet.

God fornøjelse, Henne Strand Handelsstandsforening

Henne Strand LIFE

Henne Strand LIFE er et tilbud til turister, lokale og alle dem, som har lyst til at deltage.
I ugerne 26 – 32 laves der forskellige aktiviteter i byen og på stranden, som man er velkommen til at deltage i.

Følg med på facebooksiden Henne Strand LIFE.