Følg os på   facebook logo   instagram logo

  • Vestkystens Ferieperle

    Vestkystens Ferieperle

  • Vestkystens Ferieperle

    Vestkystens Ferieperle

  • Vestkystens Ferieperle

    Vestkystens Ferieperle

Ribe – danmarks ældste by

Ribe

Ribe er Danmarks ældste by og Vadehavets nærmeste nabo. Den oprindelse daterer sig helt tilbage til oldtiden. Allerede omkring år 800 var Ribe et af vikingernes vigtigste handelscentre, og op gennem den tidligere middelalder var Ribe Danmarks vigtigste by med søhandelsruter til England, Tyskland, Friesland og Middelhavslandene.

Ribe er i dag en by med kun ca. 8.000 indbyggere, men utrolig levende. Omfattende fredninger og bevaringsplaner sikrer, at hele den middelalderlige bykerne bliver bevaret – med Ribe Domkirke som det absolutte midtpunkt.

Og vil man føle Ribes historie helt ind under huden, kan man tage med vægteren på byvandring. Det sker hver aften fra den 1. maj til den 15. september. Hør ham synge vægterversene og lyt til hans beretning om byens dramatiske historie. Og se de mange seværdigheder undervejs – krydret med fornøjelige indslag. Ribes Legetøjsmuseum på Von Støckens Plads er interessant for både voksne og børn.

På levende spor af vikinger

Vikingerne opdagede for århundreder siden Danmark som landet med et afvekslende landskab tæt på havets storhed. De fandt landet så spændende og indbydende, at de grundlagde handelssteder, hvorend de kom frem.

Vikingelivet er historie. Og historien – vikingernes liv og hverdag – kan ses i Ribe Vikingecenter: (se også www.ribevikingecenter.dk) På Lustrupholm ved Ribe, hvor en række af den tids gøremål kan genopleves. Her er rekonstrueret værksteder – smedie, væveri, træværksted o.s.v.

En høvdingegård fra slutningen af det 11. århundrede er også genopbygget. Den består af en hovedbygning og fire større og mindre avlsbygninger, stalde og værksteder. Hovedbygningen er en 34 meter lang beboelsesejendom bygget op af egetræsplanker. De øvrige bygninger er indrettet som stald, smedie, pottemagerhus og lade.

På Odins Plads i Ribe – over for Banegården – ligger det nye museum Ribes Vikinger. Placeret på stedet, hvor Nordens største by blev grundlagt omkring år 700 fortælles historien fra Vikingetiden op til Middelalderen.